Det kan godt af og til være et udfordrende job at være formand i en forening, der står for ejerskabet og driften af et forsamlingshus, for der er ofte stor uenighed blandt medlemmerne om, hvordan sådan et samlingssted for vores lille bys befolkning skal drives.
På det seneste har der været en temmelig hektisk diskussion om, hvorvidt vi skal investere i at få forsamlingshuset bedre isoleret og samtidig udskifte vinduerne med termoruder. Sagen er, at vores udgifter til fyringsolie er meget tyngende for husets økonomi, så vi har i bestyrelsen fremsat et forslag til generalforsamlingen om at bruge op mod 100.000 kroner på at gøre huset mere energirigtigt.
Vi har haft en konsulent til at regne tingene ud for os, og hvis vi ellers kan regne med uændrede oliepriser de næste 10 år, vil investeringen i isolering med mere være tjent hjem, og det nødvendige banklån til investeringen vil være betalt. Efter de 10 år vil der således være et ganske pænt nettoprovenu til forsamlingshuset.
Og så er det selvfølgelig også sådan, at hvis vi kommer til at opleve en yderligere stigning i de danske fyringsolie priser for eksempel som følge af nye afgifter, hvilket bestemt ikke er urealistisk, så vil investeringen i bedre isolering bare være endnu bedre.
I bestyrelsen er vi helt sikre på, at det vil være rigtigt at gå den vej, og vi har også indhentet tilsagn fra den lokale bank om, at vi kan låne pengene, så det vil overraske mig, hvis generalforsamlingen siger nej.