Hvis du på en eller anden måde har fået en skade på din person eller på din ⓘ - ejendom, så kan du i mange tilfælde få erstatning, også selvom du ikke ved, hvem det er, der har påført dig skaden. Vi taler helt konkret om skader efter trafikulykker – fx piskesmæld eller skade på din bil. Vi taler om erstatning efter fejlbehandling et eller andet sted i sundhedssystemet. Vi kalder det patienterstatning. Og naturligvis taler vi også om erstatning for arbejdsskader og efter vold. Det kan være, at du har været udsat for vold og derfor har krav på offererstatning.
Ukendt skadevolder
Dit problem er ikke, at du ikke har meldt hændelsen til politiet. Problemet er, at ingen ved, hvem det var, der overfaldt dig. Her er det, at det danske retssystem kommer dig til hjælp – lige som det vil gøre, hvis du ikke ved, hvem det var, der er ansvarlig for den fejlbehandling du fik på hospitalet – eller ikke ved, hvem det var, der kørte ind i din bil. Vi har nemlig et princip, som kaldes for ’objektivt ansvar’, som kort fortalt betyder, at du kan få erstatning, selvom ingen ved, hvem der var skyld i hændelsen. Det er derfor, vi har forsikringer og skal betale dem.
Ikke alle kan få erstatning
Du må bare ikke tro, at du kan få erstatning under alle omstændigheder. Der er nogle regler, som du skal følge. Alt efter hvilken erstatning, du gør krav på. Der er tidsfrister for, hvornår en trafikulykke og mistanke om piskesmæld skal anmeldes. Der er også tidsfrister for, hvornår hændelsen skal anmeldes, hvis du har været udsat for vold. Det samme gælder også, hvis det er patienterstatning eller arbejdsskadeerstatning, som du gør krav på. Men tidsfristerne varierer. Og procedurerne for at kunne gøre krav på erstatning, er vidt forskellige.
Derfor er det vigtigt, at du finder en god erstatningsadvokat, der kan hjælpe og guide dig.
Specialister i offererstatning
Men du skal altså også lige vide, at der findes mange forskellige erstatningsadvokater. Nogle er specialiserede så meget, at de kun vil tage sig af sager, der handler om offererstatning – se her. Ofte skal de nemlig også være til stede under den strafferetssag, der skal køres imod voldsmanden – hvis han bliver fundet og anklaget. Andre har det bedre med at tage sig af sager, der kræver en del korrespondance med forsikringsselskaber.
De har specialiseret sig i kommunikationen med forsikringsselskaberne. De vil dog alle gøre alt, hvad de kan for, at du får den størst mulige erstatning, som du har krav på. Du skal bare sørge for, at du vælger en advokat, der ved noget om den type erstatning, som du har krav på. Det kan være lidt forvirrende at finde den bedste erstatningsadvokat til netop din sag. Men ved du hvad: Advokater er hjælpsomme mennesker. Ringer du til en advokat, der ikke er specialiseret inden for feltet, som du skal have erstatning for, så er det stensikkert, at den advokat kan henvise dig til en specialist. Og så er du allerede på den rette vej. Og husk: Du får som regel omkostningerne til erstatningsadvokatens honorar dækket.