gratisography-shady-look

For nogle år siden var jeg igennem et længere sygdomsforløb. Nu er jeg rask, men der er kommet nogle efterveer af behandlingen, jeg fik, som gør, at jeg synes, at jeg skal ’opjusteres’. Jeg fik en del medicin, som bevirkede en kraftig vægtstigning. Det har taget mig et år at smide de ekstra kilo, som jeg tog på. Det har ikke været en voldsomt svær slankekur, jeg har været på, men det har krævet en omlægning af min livsstil. Det har også ført til, at nogle rynker i mit ansigt er blevet meget mere markante, end de burde være i min alder. Det er, som om at huden ikke har kunnet følge med vægttabet, så jeg har også lidt tunge øjenlåg. Og det er jeg ked af.

Det var svært

Jeg har haft et svært forløb, men der er ikke nogen grund til, at jeg ikke skal kunne få det godt med mig selv og min krop igen. Måske er det min forfængelighed, der styrer mig. Men det er en side af mig selv, som jeg accepterer. I hvert fald: Jeg skal have gjort noget ved rynkerne, på halsen og i panden. Og jeg skal have gjort noget ved øjenlågene. Dette, i første omgang. Maveskindet kan vi tale om senere, men det er helt sikkert: Det skal der også gøres noget ved.
Jeg har besøgt en speciallæge, som min veninde kender, og selv har brugt til at få lavet noget korrektur på sin næse. Min næse er der intet i vejen med. Men hun siger, at han også laver mange andre kosmetologiske indgreb.
Det var en dygtig fyr, der virkeligt godt forstod mit problem. Han var fuld af sympati for det, jeg har været igennem, og mente, at det kun er rimeligt, at jeg benytter mig af mulighederne, vi har i dag med ganske enkle kosmetiske indgreb, så jeg kan få et godt liv tilbage.

Brug for øjenlågsløft

Under samtalen kiggede han på mit ansigt og foreslog, at vi laver en kombinationsbehandling: Der skal noget botox i den øverste del af ansigtet for at formindske muskeltrækningerne, så rynkerne ikke bliver dybere. Der skal noget filler ved kindbenene, så mine læber kan trækkes op, og rynkerne ved øjnene ligesom kan blive mere glatte. Der skal ikke store indgreb til. Og behandlingen skal ikke fjerne sporene efter min sygdom. Den skal bare få mig til at føle mig tilpas med mig selv igen. Han var bestemt meget imod at fjerne hud og at stramme op på den måde i mit ansigt.

Han ville godt gå med til, at en øjenlågsoperation kan være nødvendig, men foreslog, at vi går stille og roligt til værks. Han vil gerne se, hvordan min krop reagerer på de behandlinger, han vil give mig, og som tiden går, vil det måske være helt unødvendigt med operationer og den slags.

Meget sympatisk læge, tænkte jeg. Det er vigtigt, at vi kan ⓘ - samarbejde om det. Ellers går det galt. Det er jo mig, det handler om. Det er mit ansigt, min krop, vi skal lave indgreb på.